son

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Engelsk

Etymologi

Fra tysk Sohn.

Udtale

Substantiv

son (flertal: sons)

  1. (familie) søn

Kilder

  • son“ i Oxford Dictionaries


Fransk

Etymologi

Besat
Ental Flertal
Hankøn Hunkøn
Ejer Ental 1. person mon ma mes
2. person ton ta tes
3. person son sa ses
Flertal 1. person notre nos
2. person votre vos
3. person leur leurs

Fra latin suus.

Udtale

Possessivt pronomen (Ejestedord)

son (flertal: ses)

  1. sin, sint
    Il a éteint son ordinateur.
    Han har vendt sin computer.

Etymologie 2

Fra latin sonus.

Substantiv

son m (flertal sons)

  1. lyd

Kilder

  • son“ i Centre National de Ressources Textuelles et Lexicales


Svensk

Udtale

Substantiv

son fælleskøn

  1. (familie) søn

Bøjning

Bøjning af son Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ son sonen söner sönerna
Genitiv sons sonens söners sönernas

Beslægtede ord og fraser

Se også

Familie på svensk
Family eating lunch (1).jpg far
far
mor
mor
bror
bror
syster
søster
son
søn
dotter
datter
sonson
sønnesøn
sondotter
sønnedatter
dotterson
dattersøn
dotterdotter
datterdatter
kusin
fætter
kusin
kusine

Kilder

  • son“ i Lexin