sin

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Alle sprog

sin

  1. (matematik) symbol for sinus


Dansk

Etymologi

Possessive pronominer på dansk

Fælleskøn

Intetkøn Flertal
1. pers. sing. min mit mine
2. pers. sing. din, Deres dit, Deres dine, Deres
3. pers. sing. sin, hans, hendes, dens, dets sit, hans, hendes, dens, dets sine, hans, hendes, dens, dets
1. pers. plur. vor, vores vort, vores vore, vores
2. pers. plur. jeres, Deres jeres, Deres jeres, Deres
3. pers. plur. deres deres deres

Fra latin suus.

Udtale

  • IPA/ˈsiˀn, sin/

Pronomen

sin (sit, sine)

  1. Som tilhører eller har tilknytning til nogen eller noget.

Eksempler

  1. Han ændrede sin mening.

Oversættelser

Kilder

Engelsk

Udtale

Substantiv

sin

  1. synd

Verbum

sin (flertal: sins)

  1. at synde

Kilder

  • sin“ i Oxford Dictionaries


Svensk

Possessive pronominer Besat
Ental Flertal
Fælleskøn Intetkøn
Ejer Ental 1. person min mitt mina
2. person din ditt dina
3. person Hankøn hans
Hunkøn hennes
Fælleskøn dess
Intetkøn
Refleksiv sin sitt sina
Flertal 1. person vår vårt våra
2. person er ert era
3. person Alle deras
Refleksiv sin sitt sina

Udtale

  • (fil)
  • IPA/sin/

Possessivt pronomen (Ejestedord)

sin

  1. sin

Udtryk

  1. Envar sin lyckas smed.
    Enhver er sin egen lykkes smed.

Kilder

  • sin“ i Lexin