Spring til indhold

bror

Fra Wiktionary

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk bróðir.

Udtale

  • IPA:  /bʀoːɒ̯/

Substantiv

bror fælleskøn

  1. Ens mandlige søskende.

Bøjning

Ental ubestemt
en bror
Ental bestemt
broren
Flertal ubestemt
brødre
Flertal bestemt
brødrene

Antonymer

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Kilder

Svensk

Udtale

Substantiv

bror

  1. bror

Bøjning

Bøjning af bror Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ bror brodern bröder bröderna
Genitiv brors broderns bröders brödernas

Beslægtede ord og fraser

Synonymer

Se også

Familie på svensk
far
far
mor
mor
bror
bror
syster
søster
son
søn
dotter
datter
sonson
sønnesøn
sondotter
sønnedatter
dotterson
dattersøn
dotterdotter
datterdatter
kusin
fætter
kusin
kusine

Kilder