kusin

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Svensk

Udtale

  • (fil)
  • IPA:  /kɵˈsiːn/

Substantiv

kusin fælleskøn

  1. en fætter
  2. en kusine

Bøjning

Bøjning af kusin Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ kusin kusinen kusiner kusinerna
Genitiv kusins kusinens kusiners kusinernas

Se også

Familie på svensk
Family eating lunch (1).jpg far
far
mor
mor
bror
bror
syster
søster
son
søn
dotter
datter
sonson
sønnesøn
sondotter
sønnedatter
dotterson
dattersøn
dotterdotter
datterdatter
kusin
fætter
kusin
kusine

Kilder