sonson
Svensk
Etymologi
Udtale
- IPA: /ˇsoːnsoːn/
Substantiv
sonson fælleskøn
- en sønnesøn
Bøjning
| Bøjning af sonson | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
| Nominativ | sonson | sonsonen | sonsöner | sonsönerna |
| Genitiv | sonsons | sonsonens | sonsöners | sonsönernas |
Se også
| Familie på svensk | ||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
.jpg) |
far far |
mor mor |
bror bror |
syster søster |
son søn |
dotter datter |
sonson sønnesøn |
sondotter sønnedatter |
dotterson dattersøn |
dotterdotter datterdatter |
kusin fætter |
kusin kusine |
Kilder
- „sonson“ i Lexin