sonson

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Svensk

Etymologi

son +‎ son

Udtale

  • IPA:  /ˇsoːnsoːn/

Substantiv

sonson fælleskøn

  1. en sønnesøn

Bøjning

Bøjning af sonson Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ sonson sonsonen sonsöner sonsönerna
Genitiv sonsons sonsonens sonsöners sonsönernas

Se også

Familie på svensk
Family eating lunch (1).jpg far
far
mor
mor
bror
bror
syster
søster
son
søn
dotter
datter
sonson
sønnesøn
sondotter
sønnedatter
dotterson
dattersøn
dotterdotter
datterdatter
kusin
fætter
kusin
kusine

Kilder