mor

Fra Wiktionary
Se også mór

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk móðir.

Udtale

  • IPA:  /moːɒ̯/

Substantiv

mor fælleskøn

  1. Kortform af "moder". En kvindelig forælder. Kvinde, der har afkom.

Bøjning

Ental ubestemt
en mor
Ental bestemt
moren
Flertal ubestemt
mødre
Flertal bestemt
mødrene

Beslægtede ord og fraser

Synonymer

Antonymer

Oversættelser

Kilder

Svensk

Udtale

Substantiv

mor fælleskøn

  1. en mor

Bøjning

Bøjning af mor Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ mor modern mödrar mödrarna
Genitiv mors moderns mödrars mödrarnas

Beslægtede ord og fraser

Synonymer

Se også

Familie på svensk
far
far
mor
mor
bror
bror
syster
søster
son
søn
dotter
datter
sonson
sønnesøn
sondotter
sønnedatter
dotterson
dattersøn
dotterdotter
datterdatter
kusin
fætter
kusin
kusine

Kilder