du

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk duga

Personlige pronominer på dansk
Nominativ Akkusativ / Dativ
1. pers. sing. jeg mig
2. pers. sing. du dig, Dem
3. pers. sing. han, hun, den, det ham, hende, den, det
1. pers. plur. vi os
2. pers. plur. I jer, Dem
3. pers. plur. de dem

Udtale

Personligt pronomen

du

  1. 2. person nominativ. Du er uformelt. Tilsvarende formelt: De.

Oversættelser

Verbum

du

  1. være egnet, anvendelig, brugbar eller dygtig til noget

Bøjning

Imperativ
du
Infinitiv
du
Præsens
dur,duer
Præteritum
duede
Præteritum participium
har duet

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Kilder


Esperanto

talord

  1. to (tal)


Fransk

Etymologi

  • Sammensætning af de + le.

Artikel

Ental Flertal
Hankøn du
IPA/dy/
des
IPA/de/
Hunkøn de la
IPA/də la/
des
IPA/de/
  1. Obligatorisk sammentrækning af artiklerne: de + le
Sammentrækninger på fransk
de + à +
+ le Ental Hankøn le du au
Hunkøn la de la à la
Sammentrækning l’ de l’ à l’
Flertal les des aux
+ lequel Ental Hankøn lequel duquel auquel
Hunkøn laquelle de laquelle à laquelle
Flertal Hankøn lesquels desquels auxquels
Hunkøn lesquelles desquelles auxquelles
+ ledit Ental Hankøn ledit dudit audit
Hunkøn ladite de ladite à ladite
Flertal Hankøn lesdits desdits auxdits
Hunkøn lesdites desdites auxdites

Udtale

Luxembourgsk

Udtale

Personligt pronomen

du

  1. Første person nominativ; du
    Jeg er tørstig.
    Ech sinn duuschtereg.

Kilder

  • du“ i Luxemburger Wörterbuch


Norsk

Udtale

  • IPA/dʉː/

Personligt pronomen

  1. du

Kilder

  • du“ i Nynorskordboka og Bokmålsordboka


Svensk

Etymologi

Personlige pronominer på svensk
Ental 1. 2. 3. m 3. f 3. fælleskøn 3. n
Nominativ jag du han hon den det
Akkusativ mig dig honom henne
Dativ - -
Flertal 1. 2. 3. m 3. f 3. fælleskøn 3. n
Nominativ vi ni de
Akkusativ oss er dem
Dativ -

Fra oldnordisk þú.[1]

Udtale

Personligt pronomen

  1. du

Kilder

  1. du i Svenska Akademiens ordbok
  • du“ i Lexin


Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk thū.

Personlige pronominer på tysk
Ental 1. 2. 3. m 3. f 3. n
Nominativ ich du er sie es
Akkusativ mich dich ihn sie es
Genitiv mein dein sein ihr sein
Dativ mir dir ihm ihr ihm
Flertal 1. 2. 3. m 3. f 3. n
Nominativ wir ihr sie, Sie
Akkusativ uns euch sie, Sie
Genitiv unser euer ihr, Ihr
Dativ uns euch ihnen, Ihnen

Udtale

Personligt pronomen

du

  1. Anden person nominativ uformelt, du
    Wie heißt du?
    Hvad hedder du?

Kilder

  • du“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache