du

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk duga

Personlige pronominer på dansk
	Nominativ	Akkusativ / Dativ
1. pers. sing.	jeg	mig
2. pers. sing.	du - De	dig - Dem
3. pers. sing.	han, hun, den, det	ham, hende, den, det
1. pers. plur.	vi	os
2. pers. plur.	I - De	jer - Dem
3. pers. plur.	de	dem

Udtale

• IPA: (hjælp) /du/

Personligt pronomen

du

1. 2. person nominativ. Du er uformelt. Tilsvarende formelt: De.

Oversættelser

Engelsk: you (en) Finsk: sinä (fi) Fransk: tu (fr) (en bekendt); vous (fr) (høfligt) Islandsk: þú (is) Italiensk: tu (it) Luxembourgsk: du (lb) Nederlandsk: je (nl), jij (nl) (en bekendt); u (nl) (høfligt) Kinesisk: 你 (zh) (nǐ) Kurdisk: tû (ku) Latin: tu (la)

Norsk: du (no) Plattysk: du (nds) Portugisisk: tu (pt) Spansk: tú (es), vos (es) Slovakisk: ty (sk) Slovensk: ti (sl) Svensk: du (sv) Tjekkisk: ty (cs) Tysk: du (de) (en bekendt); Sie (de) (høfligt) Ungarsk: te (hu), ön (hu) (høfligt), maga (hu) (høfligt)

Verbum

du

1. være egnet, anvendelig, brugbar eller dygtig til noget

Bøjning

Imperativ du

Infinitiv du

Præsens dur,duer

Præteritum duede

Perfektum har duet

Beslægtede ord og fraser

• duelig, duelighedstegn, duelighedsprøve, uduelig, uduelighed

Oversættelser

Svensk: duga (sv)

Tysk: taugen (de)

Kilder

• "du" i Den Danske Ordbog

Esperanto

talord

1. to (tal)

Fransk

Etymologi

• Sammensætning af de + le.

Artikel

	Ental	Flertal
Hankøn	du IPA: (hjælp) /dy/	des IPA: (hjælp) /de/
Hunkøn	de la IPA: (hjælp) /də la/	des IPA: (hjælp) /de/

1. Obligatorisk sammentrækning af artiklerne: de + le

Sammentrækninger på fransk

			—	de +	à +
+ le	Ental	Hankøn	le	du	au
		Hunkøn	la	de la	à la
		Sammentrækning	l’	de l’	à l’
	Flertal	—	les	des	aux
+ lequel	Ental	Hankøn	lequel	duquel	auquel
		Hunkøn	laquelle	de laquelle	à laquelle
	Flertal	Hankøn	lesquels	desquels	auxquels
		Hunkøn	lesquelles	desquelles	auxquelles
+ ledit	Ental	Hankøn	ledit	dudit	audit
		Hunkøn	ladite	de ladite	à ladite
	Flertal	Hankøn	lesdits	desdits	auxdits
		Hunkøn	lesdites	desdites	auxdites

Udtale

• IPA: /dy/

• Fransk
  (fil)

Luxembourgsk

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈdu/

Personligt pronomen

du

1. Første person nominativ; du

   Jeg er tørstig.

   Ech sinn duuschtereg.

Kilder

• „du“ i Luxemburger Wörterbuch

Norsk

Udtale

• IPA: (hjælp) /dʉː/

Personligt pronomen

1. du

Kilder

• «du» i Nynorskordboka og Bokmålsordboka

Svensk

Etymologi

Personlige pronominer på svensk
Ental	1.	2.	3. m	3. f	3. fælleskøn	3. n
Nominativ	jag	du	han	hon	den	det
Akkusativ	mig	dig	honom	henne
Dativ	-			-
Flertal	1.	2.	3. m	3. f	3. fælleskøn	3. n
Nominativ	vi	ni	de
Akkusativ	oss	er	dem
Dativ			-

Fra oldnordisk þú.

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /dʉː/

Personligt pronomen

1. du

Kilder

• „du“ i Lexin

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk thū.

Personlige pronominer på tysk
Ental	1.	2.	3. m	3. f	3. n
Nominativ	ich	du	er	sie	es
Akkusativ	mich	dich	ihn	sie	es
Genitiv	mein	dein	sein	ihr	sein
Dativ	mir	dir	ihm	ihr	ihm
Flertal	1.	2.	3. m	3. f	3. n
Nominativ	wir	ihr	sie, Sie
Akkusativ	uns	euch	sie, Sie
Genitiv	unser	euer	ihr, Ihr
Dativ	uns	euch	ihnen, Ihnen

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /duː/

Personligt pronomen

du

1. Anden person nominativ uformelt, du

   Wie heißt du?

   Hvad hedder du?

Kilder

• „du“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache