Spring til indhold

du

Fra Wiktionary

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk duga

Personlige pronominer på dansk
Nominativ Akkusativ / Dativ
1. pers. sing. jeg mig
2. pers. sing. du - De dig - Dem
3. pers. sing. han, hun, den, det ham, hende, den, det
1. pers. plur. vi os
2. pers. plur. I - De jer - Dem
3. pers. plur. de dem

Udtale

Personligt pronomen

du

  1. 2. person nominativ. Du er uformelt. Tilsvarende formelt: De.

Oversættelser

Verbum

du

  1. være egnet, anvendelig, brugbar eller dygtig til noget

Bøjning

Imperativ
du
Infinitiv
du
Præsens
dur,duer
Præteritum
duede
Perfektum
har duet

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Kilder

    Esperanto

    talord

    1. to (tal)

    Fransk

    Etymologi

    • Sammensætning af de + le.

    Artikel

    Ental Flertal
    Hankøn du
    IPA: (hjælp) /dy/
    des
    IPA: (hjælp) /de/
    Hunkøn de la
    IPA: (hjælp) /də la/
    des
    IPA: (hjælp) /de/
    1. Obligatorisk sammentrækning af artiklerne: de + le
    Sammentrækninger på fransk
    de +à +
    + le Ental Hankøn leduau
    Hunkøn lade laà la
    Sammentrækning l’de l’à l’
    Flertal lesdesaux
    + lequel Ental Hankøn lequelduquelauquel
    Hunkøn laquellede laquelleà laquelle
    Flertal Hankøn lesquelsdesquelsauxquels
    Hunkøn lesquellesdesquellesauxquelles
    + ledit Ental Hankøn leditduditaudit
    Hunkøn laditede laditeà ladite
    Flertal Hankøn lesditsdesditsauxdits
    Hunkøn lesditesdesditesauxdites

    Udtale

    Luxembourgsk

    Udtale

    Personligt pronomen

    du

    1. Første person nominativ; du
      Jeg er tørstig.
      Ech sinn duuschtereg.

    Kilder

      • du“ i Luxemburger Wörterbuch

      Norsk

      Udtale

      Personligt pronomen

      1. du

      Kilder

        • «du» i Nynorskordboka og Bokmålsordboka

        Svensk

        Etymologi

        Personlige pronominer på svensk
        Ental 1. 2. 3. m 3. f 3. fælleskøn 3. n
        Nominativ jag du han hon den det
        Akkusativ mig dig honom henne
        Dativ - -
        Flertal 1. 2. 3. m 3. f 3. fælleskøn 3. n
        Nominativ vi ni de
        Akkusativ oss er dem
        Dativ -

        Fra oldnordisk þú.[1]

        Udtale

        Personligt pronomen

        1. du

        Kilder

        • du“ i Lexin

        Tysk

        Etymologi

        Fra oldhøjtysk thū.

        Personlige pronominer på tysk
        Ental 1. 2. 3. m 3. f 3. n
        Nominativ ich du er sie es
        Akkusativ mich dich ihn sie es
        Genitiv mein dein sein ihr sein
        Dativ mir dir ihm ihr ihm
        Flertal 1. 2. 3. m 3. f 3. n
        Nominativ wir ihr sie, Sie
        Akkusativ uns euch sie, Sie
        Genitiv unser euer ihr, Ihr
        Dativ uns euch ihnen, Ihnen

        Udtale

        Personligt pronomen

        du

        1. Anden person nominativ uformelt, du
          Wie heißt du?
          Hvad hedder du?

        Kilder

          • du“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache