du

Dansk

Personligt pronomen

Personlige pronominer på dansk
Ental	1.	2.	3. m	3. f	3. n
Nominativ	jeg	du / De	han	hun	det
Akkusativ	mig	dig / Dem	ham	hende
Dativ	-			-
Genitiv	min	din / Deres	hans	hendes	dets
Flertal	1.	2.	3. m	3. f	3. n
Nominativ	vi	I	de
Akkusativ	os	jer	dem
Dativ			-
Genitiv	vores	jeres	deres

du

1. 2. person nominativ. Du er uformelt. Tilsvarende formelt: De.

Oversættelser

Engelsk: you (en) Finsk: sinä (fi) Fransk: tu (fr) (en bekendt); vous (fr) (høfligt) Islandsk: þú (is) Nederlandsk: je (nl), jij (nl) (en bekendt); u (nl) (høfligt) Kinesisk: 你 (zh) (nǐ)

Latin: tu (la) Norsk: du (no) Spansk: tú (es), vos (es) Svensk: du (sv) Tysk: du (de) (en bekendt); Sie (de) (høfligt)

Verbum

du

1. være egnet, anvendelig, brugbar eller dygtig til noget

Bøjning

Imperativ du

Infinitiv du

Præsens dur,duer

Præteritum duede

Præteritum participium har duet

Beslægtede ord og fraser

• duelig, duelighedstegn, duelighedsprøve, uduelig, uduelighed

Etymologi

Fra oldnordisk duga

Oversættelser

Svensk: duga (sv)

Tysk: taugen (de)

Esperanto

talord

1. to (tal)

Norsk

Personligt pronomen

1. du

Svensk

Personligt pronomen

1. du

Tysk

Personligt pronomen

Personlige pronominer på tysk
Ental	1.	2.	3. m	3. f	3. n
Nominativ	ich	du	er	sie	es
Akkusativ	mich	dich	ihn	sie	es
Genitiv	mein	dein	sein	ihr	sein
Dativ	mir	dir	ihm	ihr	ihm
Flertal	1.	2.	3. m	3. f	3. n
Nominativ	wir	ihr	sie, Sie
Akkusativ	uns	euch	sie, Sie
Genitiv	unser	euer	ihr, Ihr
Dativ	uns	euch	ihnen, Ihnen

du

1. 2. person nominativ uformelt, du