nominativ

Se også Nominativ

Dansk

Substantiv

nominativ fælleskøn

1. (grammatik) Bøjningsform, der anvendes til at angive, hvilket ord i en sætning, der udfører handlingen.

Synonymer

• nævnefald

Oversættelser

Engelsk: nominative (en) Fransk: nominatif (fr) Færøsk: hvørfall (fo) Græsk: ονομαστική (el) Islandsk: nefnifall (is) intetkøn Italiensk: nominativo (it) hankøn Nederlandsk: nominatief (nl)

Norsk: nominativ (no) hankøn Portugisisk: nominativo (pt) hankøn Russisk: номинативно (ru) Spansk: nominativo (es) hankøn Svensk: nominativ (sv) Tysk: Nominativ (de) hankøn

Kilder

• “nominativ” i Den Danske Ordbog