nominativ

Dansk

Substantiv

nominativ fælleskøn

1. (grammatik) Bøjningsform, der anvendes til at angive, hvilket ord i en sætning, der udfører handlingen.

Synonymer

• nævnefald

Oversættelser

Engelsk: nominative (en) Fransk: nominatif (fr) Færøsk: hvørfall (fo) Græsk: ονομαστική (el) Nederlandsk: nominatief (nl)

Portugisisk: nominativo (pt) Russisk: номинативно (ru) Spansk: nominativo (es)} Svensk: nominativ (sv) Tysk: Nominativ (de)

Kilder

• “nominativ” i Den Danske Ordbog