er

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning
Se også Er

Dansk

Udtale

  • IPA/ˈæɐ̯/

Verbum

er

  1. præsensvære.

Nederlandsk

Udtale

Adverbium

er

  1. Formelt subjekt: der
    er is koffie
  2. Lokativ der
    Amsterdam? Ik was er gisteren nog
  3. Lokativpartikel af pronominaladverbier, ervan, erbij, erin etc.
    hij geniet er erg van

Norsk

Udtale

  • IPA/æːr/

Verbum

er

  1. præsensvære

Tysk

Udtale

Personlige pronominer på tysk
Ental 1. 2. 3. m 3. f 3. n
Nominativ ich du er sie es
Akkusativ mich dich ihn sie es
Genitiv mein dein sein ihr sein
Dativ mir dir ihm ihr ihm
Flertal 1. 2. 3. m 3. f 3. n
Nominativ wir ihr sie, Sie
Akkusativ uns euch sie, Sie
Genitiv unser euer ihr, Ihr
Dativ uns euch ihnen, Ihnen
  • (fil)
  • IPA/ɛr/

Personligt pronomen

er

  1. Tredje. person singularis maskulinum, han.
    Er ist zurück.
    Han er tilbage.

Kilder

  • er“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache