er

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning
Se også Er

Dansk

Udtale

  • IPA/ˈæɐ̯/

Verbum

er

  1. præsensvære.

Nederlandsk

Udtale

Adverbium

er

  1. Formelt subjekt: der
    er is koffie
  2. Lokativ der
    Amsterdam? Ik was er gisteren nog
  3. Lokativpartikel af pronominaladverbier, ervan, erbij, erin etc.
    hij geniet er erg van

Norsk

Udtale

  • IPA/æːr/

Verbum

er

  1. præsensvære

Tysk

Udtale

Personlige pronominer på tysk
Ental 1. 2. 3. m 3. f 3. n
Nominativ ich du er sie es
Akkusativ mich dich ihn sie es
Genitiv mein dein sein ihr sein
Dativ mir dir ihm ihr ihm
Flertal 1. 2. 3. m 3. f 3. n
Nominativ wir ihr sie, Sie
Akkusativ uns euch sie, Sie
Genitiv unser euer ihr, Ihr
Dativ uns euch ihnen, Ihnen

Personligt pronomen

er

  1. Tredje. person singularis maskulinum, han.
    Er ist zurück.
    Han er tilbage.

Kilder

  • er“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache