sein

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning
Se også Sein

Fransk

Etymologi

Fra latin sinus.

Substantiv

Ental Flertal
sein seins
IPA: (hjælp/sɛ̃/

sein hankøn (flertal seins)

  1. bryst, barm
  2. skød

Udtale

Afledte termer

Nederlandsk

Udtale

Substantiv

sein intetkøn

  1. signal
  2. tegn

Bøjning

Best. Ental
het sein
Ental diminutiv
seintje
Flertal
seinen
Flertal diminutiv
seintjes


Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk sīn.[1]

Verbum

Verbum

sein

  1. (hjælpeverbum) at være

Beslægtede ord og fraser

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
- sein gewesen seiend


Possessivt pronomen (Ejestedord)

sein

  1. hans, sin, dens, possessivt pronomen til han- og intetkønsord.

Kilder

  1. sein“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache