Spring til indhold

l’

Fra Wiktionary

Fransk

Etymologi

Fra latin illum (« celui-ci », « lui »), illa (« celle-ci », « elle »).

Udtale

Artikel

l’

  1. Sammentrækning af le eller la foran ord med enten en vokal eller et stumt h som begyndelsesbogstav
Sammentrækninger på fransk
de + à +
+ le Ental Hankøn le du au
Hunkøn la de la à la
Sammentrækning l’ de l’ à l’
Flertal les des aux
+ lequel Ental Hankøn lequel duquel auquel
Hunkøn laquelle de laquelle à laquelle
Flertal Hankøn lesquels desquels auxquels
Hunkøn lesquelles desquelles auxquelles
+ ledit Ental Hankøn ledit dudit audit
Hunkøn ladite de ladite à ladite
Flertal Hankøn lesdits desdits auxdits
Hunkøn lesdites desdites auxdites
Personlige pronominer Nominative Reflexiv Akkusativ Dativ
Ental 1. person je, j’ me, m’
2. person tu te, t’
3. person Hankøn il se, s’ le, l’ lui
Hunkøn elle la, l’
on
Flertal 1. person nous nous
2. person vous vous
3. person Hankøn ils se, s’ les leur
Hunkøn elles

Personligt pronomen

l’