Spring til indhold

vår

Fra Wiktionary

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk vár.

Substantiv

vår fælleskøn

Wikipedia har en artikel om:
  1. gammelt/poetisk ord for forår

Bøjning

vår fælleskøn (bestemt form våren, bruges ikke i flertal)

Kilder


Svensk

Udtale

Possessive pronominer Besat
Ental Flertal
Fælleskøn Intetkøn
Ejer Ental 1. person min mitt mina
2. person din ditt dina
3. person Hankøn hans
Hunkøn hennes
Fælleskøn dess
Intetkøn
Refleksiv sin sitt sina
Flertal 1. person vår vårt våra
2. person er ert era
3. person Alle deras
Refleksiv sin sitt sina

Possessivt pronomen (Ejestedord)

vår

  1. Første person flertal.

vår

  1. vor, vores

Eksempler

  1. Fader vår, som är i himmelen.
    Fader vor, du som er i himlene.

Bøjning

Beslægtede ord og fraser

Substantiv

vår fælleskøn

  1. et forår

Bøjning

Bøjning af vår Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ vår våren vårar vårarna
Genitiv vårs vårens vårars vårarnas

Beslægtede ord og fraser

Kilder