vår

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Svensk

Udtale

Possessive pronominer Besat
Ental Flertal
Fælleskøn Intetkøn
Ejer Ental 1. person min mitt mina
2. person din ditt dina
3. person Hankøn hans
Hunkøn hennes
Fælleskøn dess
Intetkøn
Refleksiv sin sitt sina
Flertal 1. person vår vårt våra
2. person er ert era
3. person Alle deras
Refleksiv sin sitt sina
  • IPA/voːr/

Possessivt pronomen (Ejestedord)

vår

  1. Første person flertal.

vår

  1. vor, vores

Eksempler

  1. Fader vår, som är i himmelen.
    Fader vor, du som er i himlene.

Bøjning

Beslægtede ord og fraser

Substantiv

vår fælleskøn

  1. et forår

Bøjning

Bøjning af vår Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ vår våren vårar vårarna
Genitiv vårs vårens vårars vårarnas

Beslægtede ord og fraser

Kilder

  • vår“ i Lexin