mi

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Esperanto

Esperanto personlige pronominer
Ental Flertal
1. person mi ni
2. person vi
3. person hunkøn ŝi ili
hankøn li
intetkøn ĝi
refleksiv si
ubestemt ("man") oni
akkusativ dannes med -n,
possessiv dannes med -a.

Pronomen

mi

  1. jeg (førstepersons ental nominativ)

Bøjning

nominativ akkusativ possessiv
mi min mia



Spansk

Etymologi

Fra stedordet mío.[1]

Udtale

Possessivt pronomen (Ejestedord)

mi (flertal: mis)

  1. min
    Mi hija está enferma.
    Min datter er syg.

Kilder

  1. mi“ i Real Academia Española, Diccionario de la lengua española, 2016


Tjekkisk

Udtale

Personligt pronomen

mi

  1. Første person dativ singularis, mig
    To je mi líto.
    Det gør mig ondt.

Se også

Kilder

mi“ i Internetová jazyková příručka


Ungarsk

Udtale

Interrogativt pronomen

mi

  1. hvad
    Mi a véleményed?
    Hvad mener du?

Kilder

  • mi i ORIGO sztaki dictionary