Spring til indhold

min

Fra Wiktionary
Se også mín

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk minn.

Udtale

Possessive pronominer på dansk

Fælleskøn

Intetkøn Flertal
1. pers. sing. min mit mine
2. pers. sing. din, Deres dit, Deres dine, Deres
3. pers. sing. sin, hans, hendes, dens, dets sit, hans, hendes, dens, dets sine, hans, hendes, dens, dets
1. pers. plur. vor, vores vort, vores vore, vores
2. pers. plur. jeres, Deres jeres, Deres jeres, Deres
3. pers. plur. deres deres deres

Possessivt Pronomen (Ejestedord)

min (mit, mine)

  1. Første person ental.

Eksempler

  1. Min kat er bange for hunde.

Oversættelser

Kilder


Aserbajdsjansk

Talord

min

  1. tusind


Esperanto

Pronomen

min

  1. mig (akkusativ af mi)

Kurdisk

Udtale

Personligt pronomen

min

  1. jeg, mig, bøjet form af pronomenet ez

Svensk

Etymologi

Possessive pronominer Besat
Ental Flertal
Fælleskøn Intetkøn
Ejer Ental 1. person min mitt mina
2. person din ditt dina
3. person Hankøn hans
Hunkøn hennes
Fælleskøn dess
Intetkøn
Refleksiv sin sitt sina
Flertal 1. person vår vårt våra
2. person er ert era
3. person Alle deras
Refleksiv sin sitt sina

Indoeuropæisk: *mei-no-s -> germansk *mina- -> oldnordisk minn

Udtale

Possessivt Pronomen (Ejestedord)

min (mitt, mina)

  1. Første person ental.

Eksempler

  1. Min katt är rädd för hundar.
    Min kat er bange for hunde.

Substantiv

min fælleskøn

  1. en mine

Bøjning

Bøjning af min Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ min minen miner minerna
Genitiv mins minens miners minernas

Kilder

  • min“ i Lexin