ablativ
Spring til navigation
Spring til søgning
Se også Ablativ
Dansk
Orddeling
ab•la•tiv
Etymologi
Fra latin (casus) ablavitus, afledt af ablatus (“‘fjernet’”), præteritum participium af auferre (“‘fjerne’”), af ældre abferre (“‘bortføre, fjerne’”),[1] af ab (“‘fra, af’”) + ferre (“‘bære’”), heraf latin ablatio (“‘bortførelse’”), heraf dansk ablation (“‘erosion, vævsfjernelse’”).[2]
Udtale
- IPA: [ˈɑ̈b̥la̝ˌd̥͡siw/u̯ˀ]
Adjektiv
ablativ (intetkøn ablativt?, flertal ablative?)
- Overskydende materiale på et rumfartøj med det formål at beskytte fartøjet ned gennem atmosfæren og evt. smelte under nedgangen.
Oversættelser
|
|
Substantiv
ablativ fælleskøn
- (lingvistik) Kasus for midler (redskab, måde) og udgangspunkt (sted, årsag); findes f.eks. i sanskrit, latin og finsk (uden pl.
- (lingvistik) Ordform i ovennævnte kasus
Eksempler
Bøjning
Bemærk at betydning 1 ikke bøjes i flertal.
Bøjning af „ablativ“
| fælleskøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | ablativ | ablativen | ablativer | ablativerne |
| genitiv | ablativs | ablativens | ablativers | ablativernes |
Beslægtede ord og fraser
- nominativ (nævnefald)
- akkusativ (genstandsfald)
- instrumentalis
- dativ (hensynsfald)
- genitiv (ejefald)
- lokativ
- vokativ
- oblik (afhængighedsfald)
Oversættelser
- 1. Kasus
|
|
- 2. Ordform
|
|
|
Se også
Kilder
- ↑ "ablativ" i Den Danske Ordbog
- ↑ "ablation" i Den Danske Ordbog
- ↑ kasus | Gyldendal - Den Store Danske. Hentet den 2. januar 2013
- "ablativ" i Retskrivningsordbogen
- "ablativ" i Den Danske Ordbog
- Dansk fremmedordbog, Gyldendal
- Gyldendals Røde Ordbøger, Medium, Dansk-engelsk, Dansk-tysk og Dansk-fransk