ablativ
Udseende
Se også Ablativ
Dansk
Orddeling
ab•la•tiv
Etymologi
Fra latin (casus) ablavitus, afledt af ablatus (“‘fjernet’”), præteritum participium af auferre (“‘fjerne’”), af ældre abferre (“‘bortføre, fjerne’”),[1] af ab (“‘fra, af’”) + ferre (“‘bære’”), heraf latin ablatio (“‘bortførelse’”), heraf dansk ablation (“‘erosion, vævsfjernelse’”).[2]
Udtale
- IPA: [ˈɑ̈b̥la̝ˌd̥͡siw/u̯ˀ]
Adjektiv
ablativ (intetkøn ablativt?, flertal ablative?)
- Overskydende materiale på et rumfartøj med det formål at beskytte fartøjet ned gennem atmosfæren og evt. smelte under nedgangen.
Oversættelser
|
Substantiv
ablativ fælleskøn
- (lingvistik) Kasus for midler (redskab, måde) og udgangspunkt (sted, årsag); findes f.eks. i sanskrit, latin og finsk (uden pl.
- (lingvistik) Ordform i ovennævnte kasus
Eksempler
Bøjning
Bemærk at betydning 1 ikke bøjes i flertal.
Bøjning af „ablativ“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | ablativ | ablativen | ablativer | ablativerne |
genitiv | ablativs | ablativens | ablativers | ablativernes |
Beslægtede ord og fraser
- nominativ (nævnefald)
- akkusativ (genstandsfald)
- instrumentalis
- dativ (hensynsfald)
- genitiv (ejefald)
- lokativ
- vokativ
- oblik (afhængighedsfald)
Oversættelser
- 1. Kasus
|
|
- 2. Ordform
|
|
Se også
Kilder
- ↑ "ablativ" i Den Danske Ordbog
- ↑ "ablation" i Den Danske Ordbog
- ↑ kasus | Gyldendal - Den Store Danske. Hentet den 2. januar 2013
- "ablativ" i Retskrivningsordbogen
- "ablativ" i Den Danske Ordbog
- Dansk fremmedordbog, Gyldendal
- Gyldendals Røde Ordbøger, Medium, Dansk-engelsk, Dansk-tysk og Dansk-fransk