bortføre

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

Dansk

Verbum

bortføre

  1. Med magt at tvinge et menneske til at følge en, mod vedkommendes vilje og uden at have fået lov.

Bøjning

Imperativ
bortfør
Infinitiv
bortføre
Præsens
bortfører
Præteritum
bortførte
Perfektum
har/er bortført

Kilder

Beslægtede ord og fraser

Synonymer