min

Se også mín

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk minn.

Udtale

Possessive pronominer på dansk
	Fælleskøn	Intetkøn	Flertal
1. pers. sing.	min	mit	mine
2. pers. sing.	din, Deres	dit, Deres	dine, Deres
3. pers. sing.	sin, hans, hendes, dens, dets	sit, hans, hendes, dens, dets	sine, hans, hendes, dens, dets
1. pers. plur.	vor, vores	vort, vores	vore, vores
2. pers. plur.	jeres, Deres	jeres, Deres	jeres, Deres
3. pers. plur.	deres	deres	deres

• IPA: (hjælp) /miːˀnʹ/

Possessivt Pronomen (Ejestedord)

min (mit, mine)

1. Første person ental.

Eksempler

1. Min kat er bange for hunde.

Oversættelser

Engelsk: my (en) Finsk: minun (fi) Fransk: mon (fr), ma  (fr) Færøsk: mín  (fo) Islandsk: mín  (is) Italiensk: mio (it) Kinesisk: 我的  (zh) Luxembourgsk: mäin (lb) Nederlandsk: mijn (nl) Plattysk: mien (nds)

Slovakisk: môj (sk) Slovensk: moj (sl) Spansk: mi (es) Polsk: mój (pl) Portugisisk: meu (pt) Svensk: min (sv) Tjekkisk: můj (cs) Tysk: mein (de)

Kilder

• "min" i Den Danske Ordbog

Aserbajdsjansk

Talord

min

1. tusind

Esperanto

Pronomen

min

1. mig (akkusativ af mi)

Kurdisk

Etymologi

Fra urkurdisk *emug.

Udtale

• (Bohtan) IPA:  /mɘn/

Personligt pronomen

min (من) objektform af ez

1. jeg, mig

Svensk

Etymologi

Possessive pronominer				Besat
				Ental		Flertal
				Fælleskøn	Intetkøn
Ejer	Ental	1. person		min	mitt	mina
		2. person		din	ditt	dina
		3. person	Hankøn	hans
			Hunkøn	hennes
			Fælleskøn	dess
			Intetkøn
			Refleksiv	sin	sitt	sina
	Flertal	1. person		vår	vårt	våra
		2. person		er	ert	era
		3. person	Alle	deras
			Refleksiv	sin	sitt	sina

Indoeuropæisk: *mei-no-s -> germansk *mina- -> oldnordisk minn

Udtale

• IPA: (hjælp) /min/

Possessivt Pronomen (Ejestedord)

min (mitt, mina)

1. Første person ental.

Eksempler

1. Min katt är rädd för hundar.

   Min kat er bange for hunde.

Substantiv

min fælleskøn

1. en mine

Bøjning

Bøjning af min	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	min	minen	miner	minerna
Genitiv	mins	minens	miners	minernas

Kilder

• „min“ i Lexin