telefon

Se også Telefon

‎

Dansk

En ældre analog telefon med drejeskive og telefonrør.

Etymologi

tele- +‎ -fon

Udtale

• IPA: (hjælp) /teləˈfoːˀn/

Substantiv

telefon fælleskøn

1. Et elektrisk apparat til overføring af samtaler over afstande.

Bøjning

    Bøjning af „telefon“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	telefon	telefonen	telefoner	telefonerne
genitiv	telefons	telefonens	telefoners	telefonernes

Synonymer

• tlf. (forkortelse)

Beslægtede ord og fraser

fastnettelefon hovedtelefon korttelefon mønttelefon ringe telefonabonnement telefonabonnent telefonaflytning

telefonbesked telefonboks telefonbog telefonbruser telefoncentral telefonfis telfonforbindelse telefonere

telefonist telefonistinde telefonledning telefonnummer telefonpæl telefonrør telefonstik

telefonstorm telefonsvarer telefonsælger telefonvækning udenrigstelefoni øretelefon

Oversættelser

Afrikaans: telefoon (af) Arabisk: تلفون (ar) Catalansk: telèfon (ca) hankøn Engelsk: telephone (en), phone (en) Finsk: puhelin (fi) Fransk: téléphone (fr) Færøsk: telefon (fo) hunkøn Galicisk: teléfono (gl) Islandsk: sími (is) hankøn Italiensk: telefono (it) hankøn Græsk: τηλέφωνο (el)

Kinesisk: 电话 (zh) (diànhuà) Kurdisk: telefon (ku) hankøn Nederlandsk: telefoon (nl) Polsk: telefon (pl) Portugisisk: telefone (pt) hankøn Russisk: телефон (ru) Spansk: teléfono (es) hankøn Svensk: telefon (sv) fælleskøn, petmoj (sv) fælleskøn Tyrkisk: telefon (tr) Tysk: Telefon (de) intetkøn, Fernsprecher (de) hankøn

Kilder

• "telefon" i Den Danske Ordbog

Færøsk

Etymologi

Fra fransk téléphone.

Substantiv

telefon hunkøn

1. telefon

Bøjning

Bøjning	Ental		Flertal
	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	telefon	telefonin	telefonir	telefonirnar
Akkusativ	telefon	telefonina	telefonir	telefonirnar
Dativ	telefon	telefonini	telefonum	telefonunum
Genitiv	telefonar	telefonarinnar	telefona	telefonanna

Beslægtede ord og fraser

• fartelefon

Kilder

telefoni Føroysk orðabók

Kurdisk

Etymologi

Fra fransk téléphone.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /tɜlɜˈfoːn/

Substantiv

telefon (تلفون) hankøn

1. telefon

   ji kesekî ra telefon kirin

   ringe til nogen

Svensk

Etymologi

Fra fransk téléphone.

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /teləˈfoːn/

Substantiv

telefon fælleskøn

1. telefon

Bøjning

Bøjning af telefon	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	telefon	telefonen	telefoner	telefonerna
Genitiv	telefons	telefonens	telefoners	telefonernas

Beslægtede ord og fraser

• telefonbok
• telefonnummer

Kilder

• „telefon“ i Lexin

Tyrkisk

Etymologi

Fra fransk téléphone.

Substantiv

telefon

1. telefon

Kilder

• Büyük Türkçe Sözlük „telefon“