Spring til indhold

telefon

Fra Wiktionary
Se også Telefon

Dansk

En ældre analog telefon med drejeskive og telefonrør.

Etymologi

tele- + -fon

Udtale

Substantiv

telefon fælleskøn

  1. Et elektrisk apparat til overføring af samtaler over afstande.

Bøjning

Synonymer

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Kilder

    Færøsk

    Etymologi

    Fra fransk téléphone.

    Substantiv

    telefon hunkøn

    1. telefon

    Bøjning

    Bøjning Ental Flertal
    Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
    Nominativ telefon telefonin telefonir telefonirnar
    Akkusativ telefon telefonina telefonir telefonirnar
    Dativ telefon telefonini telefonum telefonunum
    Genitiv telefonar telefonarinnar telefona telefonanna

    Beslægtede ord og fraser

    Kilder

      telefoni Føroysk orðabók

      Kurdisk

      Etymologi

      Fra fransk téléphone.

      Udtale

      Substantiv

      telefon (تلفون) hankøn

      1. telefon
        ji kesekî ra telefon kirin
        ringe til nogen

      Svensk

      Etymologi

      Fra fransk téléphone.

      Udtale

      Svensk Wikipedia har en artikel om:

      Substantiv

      telefon fælleskøn

      1. telefon

      Bøjning

      Bøjning af telefon Ental Flertal
      fælleskøn Ubestemt BestemtUbestemtBestemt
      Nominativ telefon telefonentelefoner telefonerna
      Genitiv telefons telefonenstelefoners telefonernas

      Beslægtede ord og fraser

      Kilder

        Tyrkisk

        Etymologi

        Fra fransk téléphone.

        Substantiv

        telefon

        1. telefon

        Kilder

          • Büyük Türkçe Sözlük „telefon