telefon

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning
Se også Telefon

Dansk

En ældre analog telefon med drejeskive og telefonrør.

Etymologi

tele- +‎ -fon

Udtale

Substantiv

telefon fælleskøn

  1. Et elektrisk apparat til overføring af samtaler over afstande.

Bøjning

Ental ubestemt
en telefon
Ental bestemt
telefonen
Flertal ubestemt
telefoner
Flertal bestemt
telefonerne

Beslægtede ord og fraser

Andet

Forkortes tlf.

Oversættelser

Kilder


Færøsk

Etymologi

Fra fransk téléphone.

Substantiv

telefon hunkøn

  1. telefon

Bøjning

Bøjning Ental Flertal
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ telefon telefonin telefonir telefonirnar
Akkusativ telefon telefonina telefonir telefonirnar
Dativ telefon telefonini telefonum telefonunum
Genitiv telefonar telefonarinnar telefona telefonanna


Beslægtede ord og fraser

Kilder

telefoni Føroysk orðabók


Svensk

Etymologi

Fra fransk téléphone.

Udtale

Wikipedia-logo-v2-da.svg
Svensk Wikipedia har en artikel om:

Substantiv

telefon fælleskøn

  1. telefon

Bøjning

Bøjning af telefon Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ telefon telefonen telefoner telefonerna
Genitiv telefons telefonens telefoners telefonernas

Beslægtede ord og fraser

Kilder


Tyrkisk

Etymologi

Fra fransk téléphone.

Substantiv

telefon

  1. telefon

Kilder

  • Büyük Türkçe Sözlük „telefon