Spring til indhold

telefon

Fra Wiktionary
Se også Telefon

Dansk

En ældre analog telefon med drejeskive og telefonrør.

Etymologi

tele- +‎ -fon

Udtale

Substantiv

telefon fælleskøn

  1. Et elektrisk apparat til overføring af samtaler over afstande.

Bøjning


Synonymer

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Kilder

Færøsk

Etymologi

Fra fransk téléphone.

Substantiv

telefon hunkøn

  1. telefon

Bøjning

Bøjning Ental Flertal
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ telefon telefonin telefonir telefonirnar
Akkusativ telefon telefonina telefonir telefonirnar
Dativ telefon telefonini telefonum telefonunum
Genitiv telefonar telefonarinnar telefona telefonanna


Beslægtede ord og fraser

Kilder

telefoni Føroysk orðabók

Kurdisk

Etymologi

Fra fransk téléphone.

Udtale

Substantiv

telefon (تلفون) hunkøn

  1. telefon
    telefon kirin
    ringe


Svensk

Etymologi

Fra fransk téléphone.

Udtale

Svensk Wikipedia har en artikel om:

Substantiv

telefon fælleskøn

  1. telefon

Bøjning

Bøjning af telefon Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ telefon telefonen telefoner telefonerna
Genitiv telefons telefonens telefoners telefonernas

Beslægtede ord og fraser

Kilder

Tyrkisk

Etymologi

Fra fransk téléphone.

Substantiv

telefon

  1. [[telefon#({{{1}}})|telefon]]

Kilder

  • Büyük Türkçe Sözlük „telefon