Spring til indhold

ringe

Fra Wiktionary

Dansk

Udtale

  • IPA:  /ˈʀɛŋə/

Substantiv

ringe fælleskøn

  1. flertal ubestemt af ring

Verbum

ringe

  1. foretage et telefonopkald
  2. Anvende en klokke
  3. Sætte en ring i eller på noget, f.eks. i dyrs næser

Bøjning

Imperativ
ring
Infinitiv
ringe
Præsens
ringer
Præteritum
ringede
Perfektum
har ringet

Oversættelser

Beslægtede ord og fraser

Adjektiv

ringe (intetkøn ringe, bestemt og flertal ringe, komparativ ringere, superlativ ringest)

  1. Af begrænset kvalitet eller størrelse.

Kilder