sommer

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk sumar.

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈsɔmɔ/

Substantiv

sommer fælleskøn

1. En af de fire årstider.

Bøjning

Ental ubestemt en sommer

Ental bestemt sommeren

Flertal ubestemt somre

Flertal bestemt somrene

Beslægtede ord og fraser

sommeraften sommerbarn sommerblomst sommerdag

sommerdæk sommerferie sommerfest sommerforelskelse

sommerforkølelse sommerfrakke sommerfugl sommerfuglebusk

sommergæst sommerhabit sommerhalvår sommerhat

sommertid

Se også

Årstider på dansk
forår	sommer	efterår	vinter

Oversættelser

Afrikaans: somer (af) Arabisk: صيف (ar) Bulgarsk: лято (bg) Catalansk: estiu (ca) Engelsk: summer (en) Esperanto: somero (eo) Finsk: kesä (fi) Fransk: été  (fr) hankøn Færøsk: summar (fo) Galicisk: estío (gl)/verán (gl) Græsk: καλοκαίρι (el) Islandsk: sumar  (is) intetkøn Italiensk: estate  (it) hunkøn Kinesisk: 夏天  (zh) (xiàtiān) Kurdisk: havîn  (ku) Luxembourgsk: Summer (lb) hankøn

Nederlandsk: zomer (nl) Norsk bokmål: sommer  (no) hankøn Nynorsk: sommar  (nn) hankøn, sumar  (nn) hankøn Persisk: تابستان (fa) Polsk: lato  (pl) intetkøn Portugisisk: verão  (pt) hankøn Rumænsk: vară  (ro) hunkøn Russisk: лето (ru) Slovakisk: leto  (sk) intetkøn Spansk: verano  (es) hankøn Svensk: sommar  (sv) fælleskøn Tjekkisk: léto  (cs) intetkøn Tysk: Sommer  (de) hankøn Tyrkisk: yaz (tr) Ungarsk: nyár  (hu)

Kilder

• "sommer" i Den Danske Ordbog