årstid

Dansk

Substantiv

årstid fælleskøn

1. Fjerdedel af år, periode på tre måneder.

Bøjning

    Bøjning af „årstid“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	årstid	årstiden	årstider	årstiderne
genitiv	årstids	årstidens	årstiders	årstidernes

Beslægtede ord og fraser

1. forår
2. sommer
3. efterår
4. vinter

Oversættelser

Engelsk: season (en) Finsk: vuodenaika (fi) Færøsk: árstíð (fo) Græsk: εποχή (el)

Islandsk: árstíð (is) Svensk: årstid (sv) fælleskøn Tysk: Jahreszeit (de), Saison (de) Vestfrisisk: jiertiid (fy)

Svensk

Substantiv

årstid

1. en årstid

Bøjning

Bøjning af årstid	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	årstid	årstiden	årstider	årstiderna
Genitiv	årstids	årstidens	årstiders	årstidernas

Beslægtede ord og fraser

• årstidsvind
• årstidsväxling

Kilder

• årstid i Svenska Akademiens ordbok