sommerfugl

Dansk

sommerfugl Iphiclides

Etymologi

sommer +‎ fugl

Substantiv

sommerfugl fælleskøn

1. et flyvende insekt i ordenen Lepidoptera, ofte med iøjnefaldende farver og mønstre på sine vinger

Udtryk

• sommerfugle i maven

Bøjning

    Bøjning af „sommerfugl“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	sommerfugl	sommerfuglen	sommerfugle	sommerfuglene
genitiv	sommerfugls	sommerfuglens	sommerfugles	sommerfuglenes

Oversættelser

Engelsk: butterfly (en) Finsk: perhonen (fi) Fransk: papillon (fr) hankøn Færøsk: firvaldur (fo) hankøn, fiðrildi (fo) intetkøn Græsk: πεταλούδα (el) Islandsk: fiðrildi (is) intetkøn Italiensk: farfalla (it) hunkøn Kurdisk: perperok (ku) hunkøn Luxembourgsk: Päiperlek (lb) hankøn Nederlandsk: vlinder (nl) hankøn Skabelon:frr: samerföögel (frr) Norsk bokmål: sommerfugl (nb) hankøn

Nynorsk: sommarfugl (nn) hankøn O'odham: hohokimal (ood) Polsk: motyl (pl) hankøn Portugisisk: borboleta (pt) hunkøn Rumænsk: fluture (ro) hankøn Russisk: бабочка (ru) hunkøn Slovakisk: motýľ (sk) hankøn Spansk: mariposa (es) hunkøn Svensk: fjäril (sv) Tjekkisk: motýl (cs) hankøn Tysk: Schmetterling (de) hankøn Vestfrisisk: flinter (fy) fælleskøn

Kilder

• "sommerfugl" i Den Danske Ordbog

Norsk bokmål

Substantiv

sommerfugl hankøn

1. (insekt) sommerfugl

Bøjning

Bokmål
Ental ubestemt en sommerfugl		Ental bestemt sommerfuglen		Flertal ubestemt sommerflugler		Flertal bestemt sommerfluglene

Se også

• NYNORSK sommarfugl

Kilder

• «sommerfugl» i Nynorskordboka og Bokmålsordboka