vinter
Udseende
Dansk
Etymologi
Fra oldnordisk vintr.
Udtale
Substantiv
vinter fælleskøn
- En af de fire årstider.
Bøjning
|
Ental ubestemt en vinter |
Ental bestemt vinteren |
Flertal ubestemt vintre |
Flertal bestemt vintrene |
Se også
| Årstider på dansk | |||
|---|---|---|---|
| forår | sommer | efterår | vinter |
Oversættelser
|
|
Kilder
Svensk
Udtale
Substantiv
vinter
- en vinter
Bøjning
| Bøjning af vinter | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
| Nominativ | vinter | vintern | vintrar | vintrarna |
| Genitiv | vinters | vinterns | vintrars | vintrarnas |
