Spring til indhold

bellen

Fra Wiktionary

Nederlandsk

Udtale

Substantiv

bellen

  1. flertal af bel (klokke)

Verbum

bellen

  1. at ringe (på døren)
    Wie belt aan? - Hvem ringer på døren?
  2. at ringe (telefonere)
    Bel mij terug. - Ring mig tilbage.

Bøjning

Lang tillægsform bellend
Førnutid hebben gebeld
Bydemåde bel(t)
ik jij/je, u hij, zij/ze, het wij/we, jullie, zij/ze
Nutid bel belt belt bellen
Datid belde belde belde belden

Kilder

    • bellen“ i vanDale woordenboek

    Tysk

    Udtale

    Verbum

    bellen

    1. (hund) at
    2. (menneske) at

    Bøjning

    Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
    bell/præteritum: bellte haben gebellt bellend


    Kilder

      • bellen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache