bellen

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

Nederlandsk

Udtale

Substantiv

bellen

  1. flertal af bel (klokke)

Verbum

bellen

  1. at ringe (på døren)
    Wie belt aan? - Hvem ringer på døren?
  2. at ringe (telefonere)
    Bel mij terug. - Ring mig tilbage.

Bøjning

Lang tillægsform bellend
Førnutid hebben gebeld
Bydemåde bel(t)
ik jij/je, u hij, zij/ze, het wij/we, jullie, zij/ze
Nutid bel belt belt bellen
Datid belde belde belde belden

Kilder

  • bellen“ i vanDale woordenboek


Tysk

Udtale

Verbum

bellen

  1. (hund) at
  2. (menneske) at

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
bell/præteritum: bellte haben gebellt bellend


Kilder

  • bellen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache