anrufen

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

an- +‎ rufen[1]

Udtale

  • (fil)
  • IPA:  /ˈanruːfn̩/

Verbum

anrufen

  1. at ringe (op) til

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
ruf an/præteritum: rief an haben angerufen anrufend


Beslægtede ord og fraser

Kilder

  1. anrufen“ i canoo.net