ringer

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

ringer fælleskøn

  1. En person, der er ansat ved en kirke og som skal få kirkeklokkerne til at ringe.

Bøjning

Ental ubestemt
en ringer
Ental bestemt
ringeren
Flertal ubestemt
ringere
Flertal bestemt
ringerne

Kilder

Verbum

ringer

  1. Nutid af at ringe.