engel

Dansk

Etymologi

Fra oldgræsk ἄγγελος (ángelos).

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈεŋəl/

Substantiv

engel fælleskøn

1. Ifølge biblen er engle guds sendebud
2. (overført) retskaffen person

Bøjning

Ental ubestemt en engel

Ental bestemt englen

Flertal ubestemt engle

Flertal bestemt englene

eller

Ental ubestemt en engel

Ental bestemt engelen

Flertal ubestemt engle

Flertal bestemt englene

Oversættelser

Engelsk: angel (en) Fransk: ange (fr) hankøn Italiensk: angelo (it) hankøn Kinesisk: 天使 (zh) (tiān shǐ) Kurdisk: melek (ku) hankøn

Nederlandsk: engel (nl) hankøn Portugisisk: anjo (pt) hankøn Spansk: ángel (es) hankøn Svensk: ängel (sv) fælleskøn

Nederlandsk

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /ɛŋəl/

Substantiv

engel hankøn

1. engel

Bøjning

Best. Ental de engel

Ental diminutiv engeltje

Flertal engelen

Flertal diminutiv engeltjes

Kilder

• „engel“ i vanDale woordenboek

Tyrkisk

Udtale

• IPA: /ɛnˈɟel/

Substantiv

engel

1. forhindring, hinder
2. handikap, en fysisk eller psykisk dysfunktion.

Bøjning

Bøjning af „engel“

	Ental (tekil)	Flertal (çoğul)
Nominativ (yalın)	engel	engeller
Akkusativ (belirtme)	engeli	engelleri
Dativ (yönelme)	engele	engellere
Lokativ (bulunma)	engelde	engellerde
Ablativ (ayrılma)	engelden	engellerden
Genitiv* (tamlayan)	engelin	engellerin

* Genitiv betragtes ikke som en "kasus" ifølge tyrkisk grammatik.

Med besiddende suffikser

benim (min)	Ental (tekil)	Flertal (çoğul)
Nominativ (yalın)	engelim	engellerim
Akkusativ (belirtme)	engelimi	engellerimi
Dativ (yönelme)	engelime	engellerime
Lokativ (bulunma)	engelimde	engellerimde
Ablativ (ayrılma)	engelimden	engellerimden
Genitiv* (tamlayan)	engelimin	engellerimin
senin (din)	Ental (tekil)	Flertal (çoğul)
Nominativ (yalın)	engelin	engellerin
Akkusativ (belirtme)	engelini	engellerini
Dativ (yönelme)	engeline	engellerine
Lokativ (bulunma)	engelinde	engellerinde
Ablativ (ayrılma)	engelinden	engellerinden
Genitiv* (tamlayan)	engelinin	engellerinin
onun (hans/hendes)	Ental (tekil)	Flertal (çoğul)
Nominativ (yalın)	engeli	engelleri
Akkusativ (belirtme)	engelini	engellerini
Dativ (yönelme)	engeline	engellerine
Lokativ (bulunma)	engelinde	engellerinde
Ablativ (ayrılma)	engelinden	engellerinden
Genitiv* (tamlayan)	engelinin	engellerinin
bizim (vores)	Ental (tekil)	Flertal (çoğul)
Nominativ (yalın)	engelimiz	engellerimiz
Akkusativ (belirtme)	engelimizi	engellerimizi
Dativ (yönelme)	engelimize	engellerimize
Lokativ (bulunma)	engelimizde	engellerimizde
Ablativ (ayrılma)	engelimizden	engellerimizden
Genitiv* (tamlayan)	engelimizin	engellerimizin
sizin (jeres)	Ental (tekil)	Flertal (çoğul)
Nominativ (yalın)	engeliniz	engelleriniz
Akkusativ (belirtme)	engelinizi	engellerinizi
Dativ (yönelme)	engelinize	engellerinize
Lokativ (bulunma)	engelinizde	engellerinizde
Ablativ (ayrılma)	engelinizden	engellerinizden
Genitiv* (tamlayan)	engelinizin	engellerinizin
onların (deres)	Ental (tekil)	Flertal (çoğul)
Nominativ (yalın)	engeli engelleri	engelleri
Akkusativ (belirtme)	engelini engellerini	engellerini
Dativ (yönelme)	engeline engellerine	engellerine
Lokativ (bulunma)	engelinde engellerinde	engellerinde
Ablativ (ayrılma)	engelinden engellerinden	engellerinden
Genitiv* (tamlayan)	engelinin engellerinin	engellerinin

* Genitiv betragtes ikke som en "kasus" ifølge tyrkisk grammatik.