bulunma
Udseende
Tyrkisk
Udtale
Substantiv
bulunma
- (grammatik) lokativ, en kasus, der bruges til at betegne, på hvilken lokalitet (sted), den givne sætnings handling foregår.
- er til stede, befinder sig et sted
Bøjning
Bøjning af „bulunma“
Ental (tekil) | Flertal (çoğul) | |
---|---|---|
Nominativ (yalın) | bulunma | bulunmalar |
Akkusativ (belirtme) | bulunmayı | bulunmaları |
Dativ (yönelme) | bulunmaya | bulunmalara |
Lokativ (bulunma) | bulunmada | bulunmalarda |
Ablativ (ayrılma) | bulunmadan | bulunmalardan |
Genitiv* (tamlayan) | bulunmanın | bulunmaların |
* Genitiv betragtes ikke som en "kasus" ifølge tyrkisk grammatik.
Med besiddende suffikser
* Genitiv betragtes ikke som en "kasus" ifølge tyrkisk grammatik.