gud

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning
Se også Gud

Dansk

Etymologi

Ordet er fællesgermansk (engelsk god, tysk Gott) og oprindelig et kollektivnavn for de hedenske guder: oldnordisk goð, neutrum pluralis, egtl. "det anråbte" (indoeuropæisk *ĝhu(e)H- "(an)råbe", sanskrit hū-). Allerede med Wulfila (4. årh. e. Kr.) bliver ordet imidlertid en gængs betegnelse for den kristne Gud.

Udtale

  • IPA/ɡuð/

Substantiv

gud c

  1. Et væsen, der kan gøre overnaturlige eller uforklarlige ting og som typisk er udødelig. Det eneste eller vigtigste væsen i religioner eller trosretninger, der tilbeder en gud.
    Poseidon er havets gud i græsk mytologi.

Bøjning

Ental ubestemt
en gud
Ental bestemt
guden
Flertal ubestemt
guder
Flertal bestemt
guderne

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Kilder


Norsk

Udtale

  • IPA/ɡʉːd/

Substantiv

gud m

  1. (religion) gud

Kilder

  • gud“ i Nynorskordboka og Bokmålsordboka


Svensk

Udtale

  • IPA/ɡʉːd/

Substantiv

gud c

  1. (religion) gud

Bøjning

Bøjning af gud Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ gud guden gudar gudarna
Genitiv guds gudens gudars gudarnas

Beslægtede ord og fraser

Kilder

  • gud“ i Lexin