gud

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning
Se også Gud

Dansk

Etymologi

Ordet er fællesgermansk (engelsk god, tysk Gott) og oprindelig et kollektivnavn for de hedenske guder: oldnordisk goð, neutrum pluralis, egtl. "det anråbte" (indoeuropæisk *ĝhu(e)H- "(an)råbe", sanskrit hū-). Allerede med Wulfila (4. årh. e. Kr.) bliver ordet imidlertid en gængs betegnelse for den kristne Gud.

Udtale

  • IPA/ɡuð/

Substantiv

gud fælleskøn

  1. Et væsen, der kan gøre overnaturlige eller uforklarlige ting og som typisk er udødelig. Det eneste eller vigtigste væsen i religioner eller trosretninger, der tilbeder en gud.
    Poseidon er havets gud i græsk mytologi.

Bøjning

Ental ubestemt
en gud
Ental bestemt
guden
Flertal ubestemt
guder
Flertal bestemt
guderne

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Kilder


Norsk

Udtale

  • IPA/ɡʉːd/

Substantiv

gud hankøn

  1. (religion) gud

Kilder

  • gud“ i Nynorskordboka og Bokmålsordboka


Svensk

Udtale

  • IPA/ɡʉːd/

Substantiv

gud fælleskøn

  1. (religion) gud

Bøjning

Bøjning af gud Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ gud guden gudar gudarna
Genitiv guds gudens gudars gudarnas

Beslægtede ord og fraser

Kilder

  • gud“ i Lexin