brud

Dansk

Etymologi 1

Fra oldnordisk brúðr (“‘kvinde der skal giftes’”).

Udtale

• IPA: (hjælp) bruːd/, [b̥ʁuːˀð], [b̥ʁoːˀð], [b̥ʁuðˀ], [b̥ʁoðˀ]

Substantiv

brud fælleskøn

1. En kvinde der skal giftes.

Bøjning

    Bøjning af „brud“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	brud	bruden	brude	brudene
genitiv	bruds	brudens	brudes	brudenes

Oversættelser

Engelsk: bride (en) Norsk bokmål: brud (no) Kurdisk: bûk (ku) hunkøn

Nynorsk: brur (nn), brud (nn) Tysk: Braut (de)

Etymologi 2

Samme som ovenover.

Udtale

• IPA: (hjælp) /bruːd/, [b̥ʁoːˀð]

Substantiv

brud fælleskøn

1. Et dyr i mårfamilien. Mustela nivalis

Bøjning

    Bøjning af „brud“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	brud	bruden	brude	brudene
genitiv	bruds	brudens	brudes	brudenes

Oversættelser

Engelsk: least weasel (en) Nederlandsk: wezel (nl) Norsk bokmål: snømus (no)

Nynorsk: snømus (nn) Svensk: vessla (sv) Tysk: Mauswiesel (de) intetkøn

Etymologi 3

Fra oldnordisk brot.

Udtale

• IPA: (hjælp) /brud/, [b̥ʁoð]

Substantiv

brud intetkøn

1. Om noget der er knækket. Som regel om en knogle.

Bøjning

    Bøjning af „brud“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	brud	bruddet	brud	bruddene
genitiv	bruds	bruddets	bruds	bruddenes

Oversættelser

Engelsk: fracture (en) Tysk: Bruch (de) hankøn