Bruch

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk bruh.

Udtale

• Audio
  (fil)

• Østrig
  (fil)

• IPA:  /brʊx/

Substantiv

Bruch hankøn

1. Om noget der er knækket; brud
2. (lægevidenskab) brud
3. Artikler som er bristet.
4. En rynke i tøj.
5. (geologi)] brud
6. (matematik) brøk

Bøjning

	Ental	Flertal
Nominativ	der Bruch	die Brüche
Genitiv	des Bruch(e)s	der Brüche
Dativ	dem Bruch(e)	den Brüchen
Akkusativ	den Bruch	die Brüche

Beslægtede ord og fraser

1. Wolkenbruch
2. Knochenbruch