άνεμος

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Græsk

Etymologi

Fra oldgræsk ἄνεμος (anemos).

Substantiv

άνεμος hankøn

  1. vind

Bøjning

Kasus Ental Flertal
Nominativ άνεμος άνεμοι
Genitiv ανέμου ανέμων
Akkusativ άνεμο ανέμους
Vokativ άνεμε άνεμοι