singularis

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

singularis fælleskøn

  1. ental; grammatik

Udtale

  • IPA: /ˈseŋguˌlɑːis/, X-SAMPA: /"seNgu%lA:is/

Bøjning

singularis fælleskøn (bøjes ikke)