singularis

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

Dansk

Substantiv

singularis fælleskøn

  1. ental; grammatik

Udtale

  • IPA: /ˈseŋguˌlɑːis/, X-SAMPA: /"seNgu%lA:is/

Bøjning

singularis fælleskøn (bøjes ikke)