verbum
Dansk
Substantiv
verbum intetkøn
- Ord, der angiver handling (gør noget), tilstand (er noget) eller overgang (bliver noget)
- Et verbum kan bøjes i tid og i følgende former:
- imperativ (bydemåde)
- indikativ (fortællemåde)
- infinitiv (navnemåde)
- præsens participium (lang tillægsmåde)
- præteritum participium (kort tillægsmåde)
- Et verbum kan bøjes i tid og i følgende former:
Bøjning
|
Ental ubestemt et verbum |
Ental bestemt verbet |
Flertal ubestemt verber |
Flertal bestemt verberne |
Etymologi
Kommer fra latin hvor ordet verbum betyder ord.
Synonymer
Oversættelser
Kilder
Latin
Substantiv
verbum n (genitiv verbī) anden deklination
- ord
- Sproglære: udsagnsord
Bøjning
Deklination af verbum
| bøjning af verbum | ||
|---|---|---|
| neutrum | ental | flertal |
| nominativ | verbum | verba |
| akkusativ | verbum | verba |
| dativ | verbō | verbīs |
| genitiv | verbī | verbōrum |
| ablativ | verbō | verbīs |
| vokativ | verbum | verba |
Kilder
- „verbum“ i Charlton T. Lewis, Charles Short, A Latin Dictionary