infinitiv

Dansk

Substantiv

infinitiv fælleskøn

1. et verbums grundform / ubøjede form eller at-form, ogå kaldet navnemåde

Bøjning

Ental ubestemt en infinitiv

Ental bestemt infinitiven

Flertal ubestemt infinitiver

Flertal bestemt infinitiverne

Synonymer

• navnemåde
• navneform

Oversættelser

Engelsk: infinitive  (en) Fransk: infinitif  (fr) Græsk: απαρέμφατο  (el) Islandsk: nafnháttur  (is) Italiensk: infinito  (it)

Nederlandsk: infinitief  (nl) Portugisisk: infinitivo  (pt) Russisk: инфинитив  (ru) Spansk: infinitivo  (es) Tysk: Infinitiv  (de)

Kilder

• “infinitiv” i Den Danske Ordbog