ord

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk orð

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈoːˀɒ̯/

Substantiv

ord intetkøn

1. (grammatik) en enhed, som består af et eller flere sammenskrevne bogstaver, og som har en betydning

Bøjning

    Bøjning af „ord“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	ord	ordet	ord	ordene
genitiv	ords	ordets	ords	ordenes

Beslægtede ord og fraser

bindeord biord hovedord

kendeord stedord talord

tillægsord udråbsord udsagnsord

ordblind ordbog ordleg

ordspil

Oversættelser

Afrikaans: woord (af) Engelsk: word (en) Esperanto: vorto (eo) Finsk: sana (fi) Fransk: mot (fr) hankøn, parole (fr) hunkøn Færøsk: orð (fo) Græsk: λέξη (el) Grønlandsk: oqaaseq (kl) Islandsk: orð (is) Italiensk: parola (it) Kurdisk: kelime (ku) hunkøn

Limburgsk: waordj (li) Nederlandsk: woord (nl) Norsk: ord (no) Portugisisk: palavra (pt) Russisk: слово (ru) Spansk: palabra (es) Svensk: ord (sv) intetkøn Tysk: Wort (de) Vestfrisisk: wurd (fy) Ungarsk: szó (hu)

Kilder

• "ord" i Den Danske Ordbog