ven

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk vinr.

Udtale

• IPA: (hjælp) /vɛn/, [vɛn]

Substantiv

ven fælleskøn

1. En person, man ikke er i familie med, og som man godt kan lide at være i selskab med.

Bøjning

    Bøjning af „ven“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	ven	vennen	venner	vennerne
genitiv	vens	vennens	venners	vennernes

Antonymer

• fjende, uven

Beslægtede ord og fraser

• veninde, venlig, venlighed, venligsindet, vennekreds, vennelag, venneløs, vennepris, vennesæl, vennetjeneste, venskab, venskabelig, venskabelighed

Oversættelser

    person man godt kan lide at være i selskab med

Engelsk: friend  (en) Esperanto: amiko  (eo) Estisk: sõber  (et) Finsk: ystävä  (fi) Fransk: ami  (fr) hankøn Færøsk: vinur  (fo) hankøn Græsk: φίλος  (el) hankøn Islandsk: vinur  (is) hankøn Italiensk: amico  (it) Kinesisk: 朋友  (zh) (péngyǒu) Kurdisk: heval  (ku)

Limburgsk: vröndj  (li) hankøn Luxembourgsk: Frënd  (lb) hankøn Nederlandsk: vriend  (nl) hankøn Norsk: venn  (no) Portugisisk: amigo  (pt) Russisk: друг  (ru) Spansk: amigo  (es) hankøn Svensk: vän  (sv) Tysk: Freund  (de) hankøn Ungarsk: barát (hu)

Kilder

• "ven" i Den Danske Ordbog

Tjekkisk

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /ˈʋɛn/

Adverbium

ven

1. (stedsbiord) herud

   Pojď ven!

   Kom herud!

Sprogbrug

På spørgsmålet hvorhen?

Antonymer

• dovnitř

Se også

• venku

Kilder

„ven“ i Internetová jazyková příručka