ven

Fra Wiktionary

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk vinr.

Udtale

Substantiv

ven fælleskøn

  1. En person, man ikke er i familie med, og som man godt kan lide at være i selskab med.

Bøjning


Antonymer

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Kilder

Tjekkisk

Udtale

Adverbium

ven

  1. (stedsbiord) herud
    Pojď ven!
    Kom herud!

Sprogbrug

På spørgsmålet hvorhen?

Antonymer

Se også

Kilder

ven“ i Internetová jazyková příručka