tog

Dansk

Et tog

Etymologi

Fra plattysk tog, toch.

Udtale

• IPA: (hjælp) /to̜ːˀu̯/

Substantiv

tog intetkøn

1. (køretøj) Transportmiddel, der kører på skinner og består af en række forbundne vogne, som trækkes eller skubbes af et lokomotiv eller en traktor.

   Han kører med tog hver dag.

Bøjning

    Bøjning af „tog“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	tog	toget	tog toge	togene
genitiv	togs	togets	togs toges	togenes

Beslægtede ord og fraser

eksprestog felttog godstog højhastighedstog korstog

lyntog nattog optog passagertog posttog

regionaltog særtog S-tog togtur

Oversættelser

Asturiansk: tren  (ast) hankøn Baskisk: tren (eu) Catalansk: tren  (ca) hankøn Engelsk: train (en) Finsk: juna (fi) Fransk: train  (fr) hankøn Galicisk: tren  (gl) hankøn Græsk: τρένο (el) Italiensk: treno  (it) hankøn Kinesisk: 火车 (zh)

Lettisk: vilciens (lv) Nederlandsk: trein (nl) Norsk: tog (no) Portugisisk: comboio  (pt) hankøn Portugisisk: trem  (pt) hankøn (BRASILIANSK) Russisk: поезд (ru) hankøn Spansk: tren  (es) hankøn Svensk: tåg (sv) Tysk: Zug  (de) hankøn

Verbum

tog

1. præteritum af tage

Engelsk

Udtale

• IPA: (hjælp) /tɒg/

Substantiv

togs flertal

1. tøj
2. badetøj

Verbum

1. at klæde sig

Kilder

• „tog“ i Oxford Dictionaries

Færøsk

Substantiv

1. tov, reb - typisk af hamp
2. et langt hår fra fåreuld

Kilder

togi Føroysk orðabók

Svensk

Verbum

1. imperfekt af ta, taga