vogn

Dansk

Substantiv

vogn fælleskøn

1. køretøj, der trækkes eller skubbes af en ekstern trækkraft, f.eks. menneske, hest eller bil

Bøjning

Ental ubestemt en vogn

Ental bestemt vognen

Flertal ubestemt vogne

Flertal bestemt vognene

Etymologi

Fra oldnordisk vagn.

Beslægtede ord og fraser

arbejdsvogn bagagevogn barnevogn beboelsesvogn bivogn blokvogn campingvogn cirkusvogn dukkevogn enspændervogn fladvogn flyttevogn

fodervogn godsvogn gummivogn hestevogn husvogn indkøbsvogn invalidevogn jernbanevogn kampvogn kassevogn klapvogn kreaturvogn

Oversættelser

Engelsk: car  (en), wagon  (en) Esperanto: vagono  (eo) Fransk: wagon  (fr) hankøn, car  (fr) hankøn, charrette  (fr) hunkøn Nederlandsk: wagen  (nl)

Spansk: carro  (es) Svensk: vagn  (sv) Tysk: Wagen  (de)

Kilder

• "vogn" i Den Danske Ordbog