stjerne

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk stjarna.

Udtale

• IPA: (hjælp) /stjɛrnə/, ˈsd̥jæɐ̯nə/

Substantiv

stjerne fælleskøn

1. (astronomi) lysende himmellegeme
2. person der er den bedste, eller mest kendte inden for et bestemt område
3. symbol med takker, fx ☆ ✡ ✵

Bøjning

    Bøjning af „stjerne“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	stjerne	stjernen	stjerner	stjernerne
genitiv	stjernes	stjernens	stjerners	stjernernes

Oversættelser

himmellegeme

Engelsk: star (en) Esperanto: stelo (eo) Finsk: tähti (fi) Fransk: étoile (fr) hunkøn, astre (fr) hankøn Færøsk: stjørna (fo) Græsk: αστέρας (el) Italiensk: stella (it) Kinesisk: 星 (zh)

Kurdisk: stêr (ku) hunkøn Luxembourgsk: Stär (lb) Nederlandsk: ster (nl) Norsk: stjerne (no) Portugisisk: estrela (pt) Spansk: estrella (es) Svensk: stjärna (sv) fælleskøn Tysk: Stern (de) hankøn

Norsk

Etymologi

Fra oldnordisk stjarna.

Udtale

• IPA: /stjæ:rne/

Substantiv

stjerne

1. (astronomi) stjerne

Bøjning

Bokmål
Ental ubestemt en stjerne		Ental bestemt stjernen		Flertal ubestemt stjerner		Flertal bestemt stjernene

Nynorsk
Ental ubestemt ein stjerne		Ental bestemt stjerna		Flertal ubestemt stjerner		Flertal bestemt stjernene