stedfar

Dansk

Etymologi

sted- +‎ far

Substantiv

stedfar fælleskøn

1. person der er gift eller i parforhold med ens biologiske mor, dog uden at være ens biologiske far (navnlig efter skilsmisse eller den biologiske fars død)

Bøjning

Ental ubestemt en stedfar

Ental bestemt stedfaren

Flertal ubestemt stedfædre

Flertal bestemt stedfædrene

eller

Ental ubestemt en stedfar

Ental bestemt stedfaderen

Flertal ubestemt stedfædre

Flertal bestemt stedfædrene

Beslægtede ord og fraser

• stedmor
• stedfamilie

Oversættelser

Engelsk: stepfather  (en) Fransk: beau-père  (fr) Færøsk: stjúkfaðir  (fo) hankøn

Nederlandsk: stiefvader  (nl) hankøn Svensk: styvfar  (sv) fælleskøn Tysk: Stiefvater  (de) hankøn

Kilder

• "stedfar" i Den Danske Ordbog