stedfar

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Etymologi

sted- +‎ far

Substantiv

stedfar fælleskøn

  1. person der er gift eller i parforhold med ens biologiske mor, dog uden at være ens biologiske far (navnlig efter skilsmisse eller den biologiske fars død)

Bøjning

Ental ubestemt
en stedfar
Ental bestemt
stedfaren
Flertal ubestemt
stedfædre
Flertal bestemt
stedfædrene
eller
Ental ubestemt
en stedfar
Ental bestemt
stedfaderen
Flertal ubestemt
stedfædre
Flertal bestemt
stedfædrene

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Kilder