Stiefvater

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

stief- (sted) +‎ Vater (far)

Udtale

Substantiv

Stiefvater hankøn

  1. (familie) stedfar

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Stiefvater die Stiefväter
Genitiv des Stiefvaters der Stiefväter
Dativ dem Stiefvater den Stiefvätern
Akkusativ den Stiefvater die Stiefväter

Kilder

  • Stiefvater“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache