stedbror

Dansk

Etymologi

sted +‎ bror

Substantiv

stedbror fælleskøn

1. En søn af ens stedfar eller stedmor.

Bøjning

Ental ubestemt en stedbror

Ental bestemt stedbro(de)ren

Flertal ubestemt stedbrødre

Flertal bestemt stedbrødrene

Beslægtede ord og fraser

• papsøskende
• stedsøskende
• stedsøster

Synonymer

• bonusbror
• papbror

Kilder

• "stedbror" i Den Danske Ordbog