ringeklokke
Dansk
Etymologi
Substantiv
ringeklokke fælleskøn
- En lydgivende anordning. Den kan f.eks. sidde ved en dør eller på en cykel.
Bøjning
Bøjning af „ringeklokke“
| fælleskøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | ringeklokke | ringeklokken | ringeklokker | ringeklokkerne |
| genitiv | ringeklokkes | ringeklokkens | ringeklokkers | ringeklokkernes |