ren

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk hreinn.[1]

Udtale

  • IPA/ʀeːn/

Adjektiv

ren

  1. fri for snavs og andre uønskede urenheder

Bøjning

ren (intetkøn rent, bestemt og flertal rene, komparativ renere, superlativ renest)

Oversættelser

Substantiv

ren fælleskøn

  1. rensdyr

Bøjning

Ental ubestemt
en ren
Ental bestemt
renen
Flertal ubestemt
rener
Flertal bestemt
renerne

Oversættelser

Kilder

  1. ren” i Den Danske Ordbog