Ren

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra oldnordisk ren.[1]

Udtale

  • IPA:  /rɛn, reːn/

Substantiv

Ren intetkøn

  1. (pattedyr) ren

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ das Ren die Rens
Genitiv des Rens der Rens
Dativ dem Ren den Rens
Akkusativ das Ren die Rens

Synonymer

Kilder

  1. Ren“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache