ræb

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

ræb intetkøn

  1. Luft fra maven, der forlader kroppen via munden. Evt. med en lyd.

Bøjning

Ental ubestemt
et ræb
Ental bestemt
ræbet
Flertal ubestemt
ræb
Flertal bestemt
ræbene

Beslægtede ord og fraser

  1. prut

Synonymer

  1. bøvs

Verbum

ræb

  1. Bydeform af at ræbe

Beslægtede ord og fraser

  1. prutte

Synonymer

  1. bøvse