prutte

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Etymologi

Fra middelnedertysk proten (gøre indvendinger)

Verbum

prutte

  1. At lade luft fra tarmene, forlade kroppen via numsen. Evt. med en lyd og/eller en lugt.
  2. Gennem forhandling forsøge at forbedre betingelserne for et køb.

Bøjning

Imperativ
prut
Infinitiv
prutte
Præsens
prutter
Præteritum
pruttede
Perfektum
har pruttet

Beslægtede ord og fraser

  1. bøvse

Oversættelser

Lukke luft ud af tarmene
Forhandle om en pris