prut

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Dansk

Substantiv

prut fælleskøn

  1. Luft fra tarmene, der forlader kroppen via numsen. Evt. med en lyd og/eller en lugt.

Bøjning

Ental ubestemt
en prut
Ental bestemt
prutten
Flertal ubestemt
prutter
Flertal bestemt
prutterne

Beslægtede ord og fraser

  1. bøvs

Oversættelser


Verbum

prut

  1. Bydemåde af at prutte