prut

Dansk

Substantiv

prut fælleskøn

1. Luft fra tarmene, der forlader kroppen via numsen. Evt. med en lyd og/eller en lugt.

Bøjning

Ental ubestemt en prut

Ental bestemt prutten

Flertal ubestemt prutter

Flertal bestemt prutterne

Beslægtede ord og fraser

1. bøvs

Oversættelser

Engelsk: fart (en)

Svensk: prutt c (sv)

Verbum

prut

1. Bydemåde af at prutte