nav

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk nöf (“‘nav’”), fra urindoeuropæisk h₃nobʰ- (navle).

Udtale

• IPA: (hjælp) /nav/, [naw], [nawˀ]

Substantiv

nav intetkøn

1. den midterste del af et hjul, som med eger er forbundet til fælgen, den yderste del af hjulet

Bøjning

    Bøjning af „nav“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	nav	navet	nav	navene
genitiv	navs	navets	navs	navenes

Oversættelser

Engelsk: nave (en) Nederlandsk: naaf (nl)

Svensk: nav (sv) intetkøn

Kilder

• "nav" i Den Danske Ordbog

Kurdisk

Etymologi

Fra urkurdisk *lamen.

Beslægtet med dansk navn.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /nʌːv/

Substantiv

nav (ناڤ) hankøn

1. navn

   Navê te çi ye?

   Hvad hedder du?

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Náve” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 194
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “ناڤ naw” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 415
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “نٰاڤْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 249